Fuglereder med pistacie-is

(6 personer)
6 Fuglereder
1/4 liter god flødeis
75g pistaciemasse
25g hele pistacier
Frugt
 
Rør flødeisen blød og rør pistaciemassen i. Tilsæt grofthakkede pistacier - tag evt. nogle hele fra til pynt.

Sæt isen i fryseren.

Lige før servering formes store kugler is med en varm ske og anrettes i Fuglerederne. Pynt med pistacier og frugt (evt. ananas).